Skip to main content

Netværkscafé (for mennesker med en demenssygdom og pårørende)

Cafeen er et viden- og netværkstilbud for pårørende og mennesker med demens.

Tilbuddet afholdes i samarbejde mellem Herlev Kommunes demensfaglige koordinator og Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev.

Tilbuddet er for dig, der er pårørende eller selv har en demenssygdom. I cafeen får du viden om og redskaber til at gøre hverdagen lettere med demens inde på livet. Samtidig er der mulighed for at danne netværk og få gode snakke med andre mennesker i samme situation. Ved enkelte cafémøder tilbydes der foredrag.

Cafeen afholdes sidste tirsdag i måneden i tidsrummet 15.30-17.30 i Frivilligcenter & Selvhjælp Herlevs lokaler.