Skip to main content

Sorggrupper for voksne

Sorggruppe – et fællesskab, når livet forandres

Mange tror, at sorg handler om alder. Derfor spørger vi ofte, når et menneske dør: ”Hvor gammel blev hun eller han?”

Men sorg handler ikke om alder. Den handler om vores relation til det menneske, vi har mistet og savner. Enhver sorg er forskellig.

Når vi mister et menneske, der står os nær, forandrer hverdagen og livet sig. Det kan være svært at forestille sig, hvordan man skal finde vej videre.

Sorgen kan rumme mange forskellige følelser og reaktioner – fx længsel, tristhed, vrede, skyldfølelse, søvnproblemer og en følelse af meningsløshed.

Det kan være en hjælp at møde andre, som også har mistet. I sorggruppen får du et trygt rum, hvor I kan dele erfaringer, lytte til hinanden og finde støtte og genkendelse i fællesskabet.

Næste sorggruppe
Opstart: 5. november 2026 kl. 14.00–16.00
Forløb: 10 uger
Pris: 100 kr. for hele forløbet
Tilmelding er nødvendig.

Vi starter løbende nye sorggrupper.
Kontakt os for mere information eller tilmelding:
61 51 54 05
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.